Gå til indhold

Additiv fremstilling af CubeSats med højtydende polymerer: Reducér massebudgettet med op til 50%

Resumé

Ved den årlige 5. European Space Agency CubeSat Industry Day præsenterede Orion Additive Manufacturing GmbH sin banebrydende teknologi til brug af højtydende polymerer i 3D-print. Takket være Orions originale Thermal Radiation Heating-system har egenskaberne ved deres 3D-printede materialer vist markante forbedringer sammenlignet med materialer printet med andre teknologier. Nylige testresultater har vist, at emner printet med Orions teknologi nåede op til 80% af den teoretiske styrke for sprøjtestøbte PEEK-emner. Denne artikel gennemgår Orions forskning, der blev præsenteret ved ESA's CubeSat Industry Day. Orion demonstrerer, hvordan banebrydende teknologier og materialer til additiv fremstilling kan bruges til markant at reducere opsendelsesomkostningerne for CubeSats.


Udfordringer ved produktion af CubeSats

CubeSats er små, lette satellitter, der bruges til rumforskning, jordobservation, telekommunikation og en lang række andre formål. Typisk har de en levetid på nogle få år, før de tages ud af drift ved at lade dem brænde op i atmosfæren ved genindtræden. De produceres i små mængder, har en meget høj værdi og er ofte stærkt tilpasset deres anvendelse. Da CubeSats udgør ringe eller ingen fare for menneskers velbefindende, er de en del af en branche, der ikke er stærkt reguleret, og som derfor giver plads til meget tilpasning og innovation. For at sikre, at CubeSats ikke påvirker andre satellitter eller hardware negativt, hverken under opsendelsen eller i rummet, overholder kvalitets-CubeSats et strengt sæt designspecifikationer, såsom dem oprindeligt offentliggjort af Cal Poly SLO. Dette begrænser også CubeSats' størrelse og vægt.

Traditionelt fremstilles rammen omkring en CubeSat af aluminium, et af de letteste materialer, der egner sig til rummet. Vægt er en meget vigtig faktor i CubeSat-branchen, da opsendelsesomkostningerne hovedsageligt bestemmes af vægt frem for volumen. Sammenlignet med polymerer er aluminium relativt tungt, nedbrydes langsommere og skaber mere ustabilt rumaffald, når CubeSatten tages ud af drift.

Rammer af højtydende polymerer som PEEK er mere attraktive alternativer til aluminiumsrammer på grund af deres lave vægt, lave densitet og høje styrke-til-vægt-forhold. Disse polymerer er dog ofte meget dyre, især når man tager højde for spildet ved traditionel fremstilling. Ligesom aluminiumsrammer fremstilles disse PEEK-alternativer ved CNC-fræsning og -bearbejdning. Det er subtraktive processer, hvor meget materiale skal fjernes for at skære den ønskede form ud af en blok råmateriale, hvilket skaber dyrt spild. Ud over at spilde ressourcer har disse traditionelle fremstillingsmetoder også andre begrænsninger: emner kan kun være helt massive, detaljeringsgraden er begrænset af det tilgængelige værktøj, og processen er ikke ideel til fremstilling af mange varianter eller små serier, da maskinerne skal omstilles for hvert nyt emne.

En alternativ metode til at anvende højtydende polymerer er 3D-print, også kendt som additiv fremstilling. Til produktion af CubeSats er metoden “Fused Filament Fabrication” (FFF) den mest lovende, selvom der findes en række andre populære metoder til additiv fremstilling, såsom selektiv lasersintring (SLS). FFF-processer kan fremstille en række forskellige emner af en bred vifte af termoplaster, herunder PEEK, ULTEM eller PC, med meget lidt spild. Det er en vigtig forskel i forhold til SLS, som ofte spilder mange råmaterialer, og hvor materialevalget er langt mere begrænset.

Indtil de seneste teknologiske fremskridt var det ret vanskeligt at bruge en FFF-proces til at fremstille emner af høj kvalitet af disse højtydende polymerer. Mange additivt fremstillede emner, især dem af PEEK, lider ofte af “delaminering”. Det betyder, at de sammensmeltede lag, der danner den endelige form, ikke er ordentligt svejset sammen. Disse defekte PEEK-emner opfører sig mere som en stak løst forbundne skiver end som en sammenhængende helhed. Disse ujævne mekaniske egenskaber kaldes “anisotrope egenskaber” og er et almindeligt problem i printede emner fra mange producenter. 

Forbedringsmuligheder med additiv fremstilling

Da hver produktionsmetode kræver sin egen tilgang til emnedesign, er det ofte vanskeligt blot at printe CubeSat-dele, der er designet til traditionel fremstilling. Additiv fremstilling giver dog nogle unikke friheder. Især med FFF kan emner være langt mere komplekse og kan gøres hule. Ofte kan eksisterende dele også kombineres til én, hvilket reducerer kompleksiteten og forenkler montagen. Et godt eksempel er ‘kill switchen’ i CubeSats, som sikrer, at enheden ikke er funktionsdygtig, før den er blevet opsendt. I dag er det en kompleks samling af flere rammekomponenter i aluminium, en kontakt, en fjeder og et stempel. Med den designfrihed, som FFF-processen giver, kan dette reduceres til en standardkontakt med en rulle monteret på en enkelt rammedel.


Der kræves flere rammekomponenter
Samlingen af kontakt, fjeder og stempel

Det nye design med en kontakt integreret i én printet del
Ud over at reducere kompleksiteten kan der også spares mere vægt ved at lade dele af komponenten være hule. Materialet på emnets ydersider er det vigtigste for at give den nødvendige styrke, mens det indre materiale blot forbinder væggene. At fjerne det meste af det indre materiale er en god måde at reducere materialeforbrug og emnevægt på, og det er nemt med FFF-processer. Hvor for eksempel SLS-fremstillede komponenter enten kræver én åben side til hulrummene eller skal være helt massive, kan FFF-processer helt indkapsle hule former. De resulterende luftlommer skaber ingen problemer, når emnerne bruges i rummet – skum bruges trods alt også ofte på rumfartøjer.

Den vigtigste årsag til den anisotrope opførsel af 3D-printede komponenter, delaminering, er dårlig binding mellem de lag, som komponenterne består af. I modsætning til andre teknologier smelter Orions Thermal Radiation Heating-system lagene sammen. Denne nye teknologi opvarmer hele emnet og retter termisk stråling mod det foregående lag, før nyt materiale aflejres. Hvert lag af det printede materiale formes sammen med det foregående med selektiv opvarmning op til 300 °C. Det sikrer, at lagene danner ét stærkt og sammenhængende emne. Resultatet er stærkere, mere isotrope 3D-printede komponenter, der er klar til brug med det samme. 

En 3D-printer til rummet

Når de designteknikker og printteknologier, der er beskrevet ovenfor, kombineres, kan både massen af en CubeSats ramme og dens kompleksitet reduceres drastisk. I samarbejde med German Orbital Systems, der løbende designer og bygger CubeSat-rammer i aluminium, lykkedes det Orions ingeniører at reducere rammens masse med 50% og samtidig bevare samme stivhed og overfladekvalitet. Set i lyset af omkostningerne ved at opsende en sådan satellit svarer det til en besparelse på ca. €25.000,- pr. opsendt CubeSat, eller det giver plads til tungere indhold inden for grænsen på 1.33kg pr. CubeSat. 

Det er muligt takket være Orions Thermal Radiation Heating-system, fordi dets unikke teknologi skaber en overlegen bindingsstyrke mellem lagene. Eksterne tests har vist, at trækstyrken for standard 3D-printede prøvestave blev øget med mere end en faktor 4. De testede PEEK-materialeprøver opnåede en brudstyrke på 72MPa – omkring 80% af PEEK's teoretiske styrke!


For at sikre, at de printede CubeSat-dele ville overleve i rummet, blev emner printet på Orions A150-maskine testet i ESA-ESTEC's laboratorier. Et simuleret rummiljø udsatte de printede komponenter for UV-stråling svarende til 3,4 gange solarkonstanten, samt vakuum, svarende til hvad CubeSats oplever hver dag. Derefter fulgte termisk vakuumcykling mellem -100°C og +100°C. Selv efter at have været udsat for disse simulerede rumforhold var der kun lille eller ingen ændring i emnernes materialeegenskaber, og komponenterne forblev funktionsdygtige.

Konklusion

Med en banebrydende proces til additiv fremstilling med Orions Thermal Radiation Heating-system er det muligt at reducere massen af en CubeSats ramme med op til 50%, samtidig med at styrken bevares, og de samme tolerancer og krav overholdes som for traditionelt fremstillede komponenter. Emner fremstillet på denne måde har vist sig at kunne modstå rummets udfordringer og kan reducere opsendelsesomkostningerne pr. CubeSat med op til €25.000,- eller give større frihed i valget af nyttelast og vægt uden at gå på kompromis med funktionalitet, opsendelsesomkostninger eller sikkerhed, takket være de stærkt isotrope egenskaber hos komponenter printet med Orions Thermal Radiation Heating-system.





MTC's designmetoder til additiv fremstilling og 3D-print
DfAM af et undervandskamerahus til overvågning af akvakultur